|
Fra nålestriber til farvestriber
Karen Møller
Offermanns har boet størstedelen af sit voksne liv i udlandet og kan se tilbage
på en succesrig karriere inden for marketing. De 15 år i erhvervslivet ville hun ikke have været
foruden. ”Jeg havde et fantastisk job, som ikke kunne fås bedre. Spændende,
udfordrende og givende.”
Så det stod ikke skrevet nogen steder, at Karen skulle foretage et drastisk jobskift fra marketing manager til billedkunstner, da hun for 3½ år siden vendte tilbage til Danmark.
”Da jeg i sommeren 2009 startede på sommerkursus på kunstskolen ignatius.dk, blev det meget hurtigt klart, at jeg havde åbnet en ventil, som skulle blive ved med at stå åben. Der var tryk på! Kunsten tog mig decideret med storm.”
Derfor varede det heller ikke længe, før hun gjorde status for at definere, hvilken stilling kunsten skulle have i hendes liv. Det blev et aktivt og bevidst valg fremover at arbejde med kunst.
Selv om Karen er forholdsvis ny som billedkunstner, har hun allerede fuld fart på.
Efter mindre end et år med penslerne i hånden havde hun sin første soloudstilling på et galleri. Et af værkerne fra denne udstilling blev vist i Kunsttidsskriftet North Magazine. Og det var jo ’slet ikke så ringe’, som man ville sige i hendes midtjydske hjemstavn. Siden da er det gået slag i slag.
Karen Møller Offermanns kunst kan beskrives som pop-art modernisme. Aldeles figurativ og med masser af farver. Hun tager os mennesker og vores adfærd venligt drillende ’på kornet’. Ofte med referater ind i verdenskunsten, som hun reflekterer på ved at skabe nye, overraskende kontekster.
”Kunsten giver mig utallige muligheder for at udtrykke mig. Og lejlighed til at provokere.” For selv om Karens billeder ved første øjekast ser tilforladelige ud, så er der altid en historie bag. Hendes værker indeholder tvetydigheder - så man skal ’spidse øjnene’.
”God kunst er for mig noget, man ikke bare går forbi. Den må gerne polarisere.” HC Andersens fortællestil er et forbillede for hende. Værkerne skal kunne læses på flere niveauer. Og enhver er velkommen til at se sin egen historie i værkerne. ”Jeg laver ikke kunst med facitliste. Så det er okay, hvis en betragter tager det rent visuelle for pålydende og ser nogle fede farver og noget (måske) bekendt i en atypisk kontekst. Også selv om jeg har tænkt noget tredje.”
Mind-set’et fra tiden i ’den nålestribede’ følger hende på flere måder. ”Jeg har taget mine erfaringer og masser af inspiration med ind i mit arbejde med kunsten.”
Et misundelsesværdigt
skift?
”For mig er det et pragtfuldt skift. Jeg har aldrig tænkt, at ’græsset var
grønnere’ på den anden side. Men jeg har oplevet, at græsset bliver flot og
grønt, fordi det bliver passet. Uanset om man så gør det i nålestriber eller
farvestriber” siger Karen Møller Offermanns.
Køge Dagblad om Samart (censoreret udstilling) i Køge, 4.-6. marts 2011
Karen Møller Offermanns hyldest til en række anerkendte kunstnere af dem man kan læse om i bøgerne, er så stor at den når fra gulv til loft. Den er også så fyldt med andre referencer, at man kan blive ganske forvirret.
Der er konfrontation og sammenstød når universer sammenblandes og karakterer vi mener at kende så glimrende flytter til andre himmelstrøg og opfører sig hjemmevant.
De er MisFits, men det er langt fra sikkert at de ved det selv.
Også omtalt i North Art Magazine nr. 119:
Se anmeldelsen (ved Anne Lorenzen) her:
"Det er altid overraskende hvordan rum forandrer sig når man putter noget i dem.
Det
lille kældergalleri er velkendt, det har huset mange udstillinger og
jeg har set en god del af dem, men rummet er aldrig helt det samme.
Denne
gang er der malerier på tapetet, eller rettere, 3 store lærreder
hængende fra loftet. I kraft af rummet kommer de til at virke endnu
større, en fornemmelse der modspilles af værkernes maleriske enkelhed.
Kunstneren
kalder dem ”Misfits”. De enkelte billedtitler er ”PS: Strangers in the
Light”, ”Lucky Kiefer meets” og ”Fra Ælling til Eske”. Titlen referer
til kombinationer af motiver, der absolut ikke hører sammen – eller gør
de?"
"Der er tale om elementer, hentet hos billedkunstens absolutte diametraler. Lucky Luke møder Kung Fu Grandma i Anselm Kiefers ”Winterlandschaft”. P.S.Krøyers lysende ”Skagen Sønderstrand” befolkes af tegnefilmpingviner fra ”Madagaskar”. Eske Kaths brændende verden bliver et tilsyneladende trygt landskab hvor en flok umådeligt søde retro-rapænder holder fagligt møde – men samtidig en stærkt politisk kommentar til den natlige rydning af Brorsonskirken. Det er overraskende, hvordan malede rum forandrer sig , når man putter noget andet i dem."
"Teknisk står de tre malerier med en imponerende præcision. Idémæssigt er de morsomme, frække eller tankevækkende, som man nu er skruet sammen til at synes. At der kun er tre billeder, er at beklage fordi man gerne vil se mere, meget mere – men samtidig er det overhovedet ikke nødvendigt. Det er tilladt selv at fortsætte. Elmer Fjot som Friedrichs Vandringsmand? Anders And på verdens muligvis mest kendte vægmaleri med grandiøst udstrakt hånd? Det sidste kommer vi dog næppe til at se; Karen Møller Offermanns er ikke ude på at provokere på den rigtig grove måde. Kun drille. Ofte virker det også meget bedre. Karakter: Fem pensler ud af fem, plantet som vejtræer langs en Van Goghsk vej!"
Anne Lorenzen
'I Referat' ('Referring to...'), Group Exhibition at ESPLANADEN GALLERY, Esplanaden 1C, 1263 København C www.ge3.dk (16.4.-2.5.2010)
Til udstillingen 'I referat' i sort/hvid, str. 100x100cm, på 'Galleri Esplanaden', april-maj 2010
Presse: "Karen Møller Offermanns
Værker er cover referater tilsat klassisk mumle tekst. Alt er
genkendeligt og alt er forkert på en rigtig måde. Vi bliver bedt om at
genkende, men puslespillet er, omend smukt samlet, bestående de gale
brikker. "
For the exibition 'Referring to' in black & white, 100x100cm, at the 'Gallery Esplanaden', April - May 2010.
Press: "Karen Møller Offermanns works are record-cover paraphrases
supplemented by traditional blind-text. Everything is recognizable, and
everything is wrong in a right way. We are asked to recognize, but the
puzzle is, though beautifully assembled, consisting of the wrong
pieces."